Erhvervsportrætter

Alle virksomheder – små som store – skal bruge billeder af de ansatte til alt fra visitkort til brandingmateriale. Og medarbejderne skal bruge flotte billeder til LinkedIN.

På denne aftenworkshop kommer vi rundt om det meste – den sikre (og enkle) lyssætning, den (helt) hvide baggrund, både det formelle og uformelle portræt, portrættet i miljøet, den smarte business-baggrund og ikke mindst instruktion, posering, tøjvalg og den basale redigering.

Vi gennemgår dilemmaer og de persontyper du vil møde – og hvordan du håndterer dem. Og så øver vi selvfølgelig det praktiske på hinanden.

Det bliver helt sikkert en aften, som gør dig i stand til at skyde erhvervsportrætter – og dermed bliver du naturligvis også skrappere til almindelige portrætter.

Sted: København (Herlev eller Dyssegård) eller Jylland

Pris: 900 kr. inkl. moms.

Beløbet betales straks efter tilmelding via bankoverførsel. Information fremsendes efter tilmelding. Tilmelding er først gennemført, når beløbet er indbetalt.
Betaling er bindende. Indtil 14 dage før kursusstart refunderes 50 % af deltagergebyret ved afbud.

Inkl.. kaffe, the m.m.

Forudsætninger: Grundlæggende styr på dit kamera er en fordel, men ingen krav – alle kan være med.

Du skal medbringe: Dit kamera og objektiver – jeg har resten!
Hvis du har nogle lysstærke objektiver skal du endelig også tage dem med.

Dato – se Kalenderen